Unge
LMU
Kirken ved Søerne og LM samarbejder omkring LMU.
Luthersk Missions Unge – i daglig tale LMU – er Luthersk Missions ungdomsafdeling.
Vi i LMU ønsker at være sammen om bibelens budskab, fordi vi tror, at det er Guds Ord, og at vi dér lærer den levende Gud at kende som vores frelser og Herre.
I Silkeborg LMU er vi er en blandet flok på ca. 20 unge i aldersgruppen 16-25 år med en gemmesnitsalder på 19-20 år. Vi samles hver torsdag kl. 19.30.
Når vi mødes, foregår aftenerne forskelligt, men fast hver måned har vi besøg af en prædikant, der taler om et emne eller gennemgår et afsnit fra Bibelen. Derudover har vi også aftner med lovsang, film eller bøn som programpunkt.
Vi er også samlet i mindre grupper ude i private hjem, hvor vi hygger os og lærer hinanden bedre at kende. Igennem bibelstudie hjælper vi hinanden og deler det, vi går med i vores kristenliv hver især.
Udover torsdag mødes vi også på andre tidspunkter i løbet af ugen. Nogle gange dyrker vi sport, spiller spil og bare hygger os med hinanden. Igennem året vil der også være kanotur og weekendlejr.
Hvis du har lyst til at være med, eller har du nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte formanden for LMU i Silkeborg.
Mads Kiilerich Brixen
silkeborg@lmu.dk