Velkommen
VELKOMMEN
Vi er glade for, at du kigger forbi Kirken ved Søerne. Her er plads til dig – uanset hvor du er i forhold til tro.
Vi ønsker at være en åben, bibeltro kirke med Jesus i centrum og fællesskab i fokus.
Læs mere om os og vores trosgrundlag her
GUDSTJENESTER
Hver søndag fejrer vi gudstjeneste med prædiken, nadver, sang og bøn. Vi søger et forståeligt hverdagsnært sprog i vores prædikener og synger både klassiske salmer og mere moderne sange. Ved de fleste gudstjenester er der børnekirke under prædikenen, så der er plads til både voksne og børn ved vores gudstjenester.
HVEM ER VI?
Kirken ved Søerne er en evangelisk-luthersk frimenighed under Luthersk Mission.
Vi tror på Gud som skaber, Jesus som frelser og Helligånden som den, der giver troen og fællesskabet.
KONTAKT OG INFO
I Kirken ved Søerne kommunikerer vi primært på følgende platforme:
- Hjemmesiden Kirken ved Søerne
- Officiel facebookside Kirken Ved Søerne. Her annonceres offentlige arrangementer
- Intern facebookgruppe KVS-FRITID. Her kan kirkens medlemmer lave opslag og kommunikere
- Mail-liste: Her udsendes nyheder og vigtige informationer. Kontakt ungdomspræst
for tilmelding.
FRIVILLIGHED
Vi ønsker at være en kirke, hvor vi kommer hinanden ved, og derfor er der hver anden søndag (ulige uger) kirkefrokost efter gudstjenesten.Derudover mødes vi også til andre sociale arrangementer så som:
- Lejr i uge 6
- Himmelbjergstur (Kr. Himmelfartsdag)
- Skt. Hans
- Lysfest
VELKOMMEN
Du er meget velkommen til at lære Kirken ved Søerne bedre at kende ved at kigge rundt på vores hjemmeside – eller endnu bedre komme til gudstjeneste på søndag.
Det er også muligt at tilslutte sig Kirken ved Søerne uden at blive medlem. Det kræver dog en samtykkeerklæring, så vi må håndtere dine oplysninger.